Stenløse 2. spillede sidste år oprykningskamp om retten til at spille i Sjællandsserien for sæsonen 2025/2026. En ualmindelig tæt kamp på udebane mod Team Vejleå endte 7-5 til hjemmeholdet, og betød at Stenløse 2 i første omgang måtte indstille sig på endnu en sæson i Serie 1.
Et afbud i 11. time fra en af klubberne, der ellers er kvalificeret til Sjællandsserien, har imidlertid betydet, at Stenløse 2 får lov til at overtage deres plads! Efter slutspillet har Stenløse simpelthen været nummer 1 i køen, og sæsonens hårde slid og tætte kampe har i sidste ende båret frugt.
Et kæmpe tillykke skal lyde til alle, der har spillet på Stenløse 2 i denne sæson, og et kæmpe tak! til alle der har været med til at støtte holdet på både ude- og hjemmebane i løbet af sæsonen.